Velkommen til e-universe.dk

Simpel søgeordsanalyse 2018

Udgivet 18. april 2018

For nogen år siden fjernet Google søgeordsvolumen i Google Adwords søgeordsværktøj, med mindre man altså har aktive kampagner og bruger over x antal kroner. For mig som affiliate marketer var det hamrende irriterende at miste så værdifulde data, så der var kun en vej uden om det, jeg måtte købe mig adgang til et værktøj der kunne levere den værdifulde data.

Der er imidlertid opstået en mulighed for gratis at få hul på data bylden igen. Nu er jeg godt nok ikke jyde, men jeg kan alligevel godt lide gratis. Når der nu findes en gratis mulighed, så synes jeg da også jeg vil dele den med dig. Det hele er bygget op omkring 2 uafhængige og selvstændige værktøjer.

Det første hedder Keywordtool.io, og er egentlig tænkt som den komplette pakke til søgeordsanalyse, i hvert fald for de betalende kunder. Det man kan gøre ovre hos dem er, at få søgeord og relateret foræret, men uden søgevolumen koblet på.

Det ses her på billedet:

Udover søgeord så giver det også spørgsmål stillet i google. Desværre er de ikke i nærheden af ligeså skarpe til det som storybase, men de giver alligevel flere resultater. Det ses på det næste billede. Læg også mærke til hvordan man her nemt kan kopiere alle keywordsene i udklipsholderen, eller hvordan man kan nøjes med at udvælge enkelte af dem. Da vi endnu ikke kender volumen, så vil jeg anbefale at vi holder fast i, at kopiere dem alle sammen. Så har vi altid sortere nogen fra med lav søgevolumen senere.

 

Jeg plejer lige at lave en mellem station i Excel, så jeg både får søgeordene med, men også spørgsmålene. Hvis man ønsker det så kan man også gå til Ubersuggest og hente data ud der, således at man efterfølgende har det hele samlet. Når det er gjort, så hopper vi over i searchvolume.io, som er en gratis services leveret af storybase. Den giver som navnet antyder søgeordsvolumen. Som det kan ses af billedet nedenfor kan man sætte op til 800 søgeord ind, det er ret godt for et gratis værktøj.

Når værktøjet har fået lov at arbejde kommer der en liste frem som den på billedet ovenfor, lige over listen er der en stor rød ”Export knap”, som giver en .csv fil til download med alt den lækre data i.

Artiklen er skrevet af Tim Petersson, som siden 2009 har arbejdet med SEO. Den gang stærkt inspireret af SEO-LEX. I dag er arbejder jeg bla. med siden Spumanti.dk